Handelsbetingelser

for Fit4livetbootcamp

1) Kriterier for abonnementstræk

Når et træk via et betalingskort skal gennemføres, skal kortoplysningerne stemme overens med Nets’ kortdatabase. Det anvendte betalingskort skal være aktivt. Det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Det anvendte betalingskort til abonnementstræk skal kunne lave transaktioner via Internettet.

2) Kvittering

Kvitteringer, der indeholder bekræftelse, informationer, ændringer eller opsigelse om dit abonnement leveres via email. Kvitteringer sendes til den emailadresse, som du ved oprettelse af abonnementet har angivet eller som du efterfølgende har opdateret til på din brugerprofil.

3) Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold

Du er som kunde og kortindehaver ansvarlig for, at dine kortdata er korrekte og opdaterede.

Du hæfter som kunde for det valgte abonnement indtil en eventuel opsigelsesdato.

4) Opdatering af kortnummer

Du kan opdatere dit kortnummer, hvis du har brug for at fornye eller slette oplysninger. Det kan være relevant, hvis du eksempelvis skifter kort.  Du opdaterer dine kortdata ved at logge ind på din profil eller ved henvendelse i fitnesscentret. Du er som kunde selv ansvarlig for, at dine kortdata er korrekte og opdaterede. 

5) Ophør/opsigelse af abonnement

Du kan opsige abonnementet med et varsel på løbende måned og senest 5 hverdage før den første i måneden med mindre andet er aftalt eller opgivet ved indmeldelse.

Vil du opsige abonnementet, skal dette ske ved skriftlig henvendelse til fitnesscentret. Opstår der tvivl om, hvorvidt medlemskabet er opsagt, skal du som medlem kunne dokumentere opsigelsen. Derfor anbefaler vi, at opsigelsen sker skriftligt.

Dit abonnement er først opsagt, når du har modtaget en kvittering, der bekræfter opsigelsen.

Alle medlemskaber er personlige og kan ikke overdrages/gives væk til andre.

Alle Bootcamp tilbud, speciel priser og årskort kan ikke refunderes. Yderligere kan Bootcamp tilbud og specielpriser ikke pauses i perioden.

6. Bero/Pause

Medlemskabet kan sættes i bero i minimum 7 dage og maksimum 3 måneder pr. indeværende år. (Det koster 35 kr. pr. gang at sætte på pause) Ved sygdom og skader aftales det individuelt.

7. Fortrydelsesret

Har du fortrudt dit køb af abonnementet over internettet, kan du få pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet, såfremt du ikke allerede har gjort brug af abonnementet. Hvis startdato på abonnementet ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.

7a. I Fit4livetBootcamp tilbyder vi i de første 30 dage, tilfredshedsgaranti.

8) Kundevilkår

Du skal som kunde aktivt acceptere kundevilkårerne og prisen. Det gør du ved at sætte et flueben ud fra det respektive felt.

Vedr. booking af hold i vores holdplan: Der kan være maks. 24 personer på et hold. Du kan tilmelde dig hold op til 3 uger før holdstart og du kan selv afmelde dig holdene op til 2 timer før holdstart. Under 2 timer og kun i nødstilfælde (Trafik, Arbejde, akut sygdom) sendes en sms til 5577 7711 med afbud, så du undgår et gebyr. Der betales et gebyr på 35 kr. ved manglede fremmøde eller for sen afmeldelse (2 timer). Fit4livetBootcamp kan afmelde et hold i op til 12 timer før holdstart.

Forbehold for aflysning fra centerets side

Fit4Livet forbeholder sig retten til at aflyse hold – også med kortere varsel end 2 timer før holdstart – i tilfælde af sygdom hos instruktør, uforudsete hændelser eller ved for få tilmeldte deltagere.

Hold kan blive aflyst ved under 5 tilmeldte. Ved aflysning fra centerets side modtager deltagerne besked hurtigst muligt, og der pålægges naturligvis ikke gebyr.

9) Vilkår og priser

Vilkår og priser for et medlemskab, som du køber på internettet, er oplyst ud for det pågældende medlemskab.

Ved indmeldelse er der en bindingsperiode på den første måned på alle medlemskaber, og derefter kan det opsiges i forhold til vores (5)ophør og opsigelse af abonnement. 

Alle medlemskaber bliver betalt gennem DIBS, som opkræver en gang om måneden, og som forekommer løbende. Det vil sige, at det kun er første trækning, som du betaler på internettet.

Et DIBS-medlemskab har en binding, som er angivet. Bindingen betyder, at du ikke kan opsige dit abonnement udenom vores betingelser, når du først har gjort brug af abonnementet. 

10) DIBS

Vi benytter altid DIBS til den online kortbetaling.

11) Forudbetaling/oplysning om forudbetalte ydelser:

Ved forudbetaling af abonnement bliver du opkrævet for antal måneder angivet i handelsbetingelserne. 

FIT4LIVET BOOTCAMP — HUSREGLER

For at sikre et trygt, rart og motiverende træningsmiljø for alle medlemmer, skal Fit4Livet Bootcamps husregler altid overholdes.
Manglende efterlevelse af regler eller personalets anvisninger kan medføre advarsel, bortvisning, gebyr eller politianmeldelse ved alvorlige overtrædelser.
________________________________________
Adgang & medlemskab
• Adgang er personlig og må ikke deles med andre.
• Misbrug af adgang kan medføre gebyr på kr. 500 og evt. bortvisning.
• Gyldigt billede-ID skal kunne fremvises ved behov.
________________________________________
Adfærd & ophold i centeret
Vi ønsker et center med godt humør, respekt og fællesskab.
Derfor gælder:
• Tal ordentligt — vi respekterer hinanden og personale.
• Personalets anvisninger skal til enhver tid følges.
• Privat træneraktivitet / kommerciel undervisning er ikke tilladt.
• Hærværk, chikane, trusler eller vold medfører øjeblikkelig bortvisning.
• Opsætning af plakater, flyers eller klistermærker uden tilladelse er ikke tilladt.
• Centeret skal være forladt inden lukketid.
________________________________________
Hygiejne & rengøring
• Bliv hjemme ved sygdom eller symptomer.
• Aftør maskiner, greb og udstyr grundigt efter brug.
• Brug håndsprit — står til rådighed flere steder i centeret.
• Medbring træningshåndklæde.
________________________________________
Udstyr & træningsområde
• Udstyr skal behandles med respekt.
• Vægte, skiver og udstyr skal lægges på plads løbende.
• Maskiner deles mellem sæt når muligt.
• Vægte må ikke droppes — de skal have gulvkontakt før de slippes.
• Ryd op efter dig — så kan alle få en god træningsoplevelse.
________________________________________
Beklædning
• Træning foregår i træningstøj og indendørssko.
• Udendørssko er ikke tilladt på træningsområdet.
• Træning i bar overkrop er ikke tilladt.
________________________________________
Børn & barnevogne
• Børn må kun opholde sig i de områder, der er anvist til det. ”Kaffeområdet 1 sal”
• Børn må ikke opholde sig på træningsarealer.
• Barnevogne og lifte må gerne medbringes.
________________________________________
Musik & støj
• Egen musik må kun afspilles med høretelefoner.
________________________________________
Mobil & foto
• Telefonsamtaler bør begrænses af hensyn til andre.
• Det er ikke tilladt at filme eller fotografere andre uden samtykke.
• Foto og video i omklædningsrum er ikke tilladt.
________________________________________
Omklædning & ejendele
• Skabe er ikke personlige og skal tømmes efter brug.
• Hængelåse, der efterlades, kan fjernes uden erstatning.
• Personlige ejendele skal opbevares i skabe/omklædningsrum — ikke på gulv / træningsarealer.
• Fit4Livet Bootcamp erstatter ikke mistede eller stjålne genstande.
________________________________________
Produkter & køb
• Varer og produkter købt i centeret tages ikke retur og ombyttes ikke.
________________________________________
Alkohol, rygning & rusmidler
• Rygning og indtagelse af rusmidler er ikke tilladt.
• Alkohol må ikke medbringes eller indtages i centeret.
________________________________________
Dopingpolitik
• Doping tolereres ikke i Fit4Livet Bootcamp.
• Positiv dopingtest medfører øjeblikkelig bortvisning.
• Salg eller distribution af doping anmeldes til politiet.
________________________________________

Tak fordi du hjælper os med at skabe et trygt, energisk og positivt træningsmiljø
Sammen skaber vi et center med fællesskab, respekt og træningsglæde.

Har du spørgsmål?

Kontakt os her med dit spørgsmål, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Bestil Fit4livet Nature her

Her kan du bestille Fit4livet Nature kosttilskud ved at udfylde formularen.

Skriv gerne, om du henter kosttilskuddet selv eller ønsker at få det sendt til en pakkeshop eller din privatadresse samt antal du ønsker at købe.

Book en rundvisning eller en gratis prøvetime

Er du nysgerrig på vores nye faciliteter — eller vil du prøve en træningstime hos os?

Du kan booke både styrketræning og holdtræning som prøvetime, så du kan mærke stemningen og se, om Fit4Livet Bootcamp er det rette sted for dig.

Udfyld blot dit navn og kontaktoplysninger — så kontakter vi dig og finder en tid, der passer dig 👍

Læs meget mere om gratis prøvetræning her!